En dag med STILHED - Fra vision til virkelighed

En undervisningsdag i manifestation, stilhed og om hvordan du går fra vision til virkelighed

En fokuseret og inspirerende undervisningsdag, hvor du får mulighed for både at lære, reflektere og arbejde konkret med dine egne manifestationer – alt sammen i rolige og naturskønne omgivelser.

Tidspunkt: Hver mandag, kl. 9.00–16.00
Sted: Brabækvej 10, Aller, 6070 Christiansfeld
Forplejning: Fuld forplejning hele dagen – inkl. morgenkaffe, frokost og eftermiddags forfriskninger
Begrænset antal pladser: Der er kun 6 pladser hver mandag, så du kan få den nødvendige opmærksomhed og individuel sparring.

Fra kl. 9.00–11.00 undervises du i grundprincipperne bag manifestation – med fokus på, hvordan du skaber forandring gennem stilhed, intention, mental klarhed og handling. Du får indsigt i:

  • Hvordan tanker og overbevisninger former din virkelighed

  • Teknikker til bevidst manifestation

  • Hvordan du arbejder målrettet og vedvarende med dine ønsker og mål

Fra kl. 11.00–16.00 arbejder du selvstændigt med dine egne manifestationer og undervejs får du individuel sparring og støtte. Det giver dig mulighed for at omsætte teori til praksis og komme i gang med det, der virkelig betyder noget for dig.

Dagen er til dig, der ønsker at arbejde seriøst og personligt med manifestation – med både faglig dybde og praksisnær støtte.

Kursusmateriale og individuel støtte

Som deltager får du udleveret et kursusmateriale, der støtter dig både under undervisningen og i dit videre arbejde med manifestation. Materialet er udviklet med fokus på at gøre processen overskuelig, inspirerende og brugbar – også efter undervisningsdagen.

Du modtager bl.a.:

  • En årsplan, som hjælper dig med at arbejde struktureret og langsigtet med dine manifestationer

  • Et arbejdsark til produktoversigt, hvor du kan få overblik over dine ideer, tilbud eller ydelser

  • Grafisk støtte til udformning og præsentation – fx skabeloner, inspiration og vejledning

  • Værktøjer til prissætning og værdiafklaring, så du står stærkt i din kommunikation og forretning

Hele eftermiddagen har du mulighed for at arbejde konkret med dit eget materiale og få personlig sparring. Jeg er til rådighed for spørgsmål, vejledning og støtte, så du kan komme et vigtigt skridt videre med dine mål.

Fleksibilitet og kontinuerlig udvikling

Undervisningsdagen afholdes hver mandag, så du har mulighed for at deltage så ofte, du ønsker. Dagen kan bruges både til personlige manifestationer – for eksempel arbejdet med mål, ønsker eller personlige forandringer – eller til udvikling af din business, hvor vi arbejder med at manifestere dine professionelle mål, strategier og tilbud. Hver mandag er en ny mulighed for at lære, reflektere og komme videre i din proces, uanset om du arbejder med dig selv eller din forretning.

Naturskønne rammer, der støtter fordybelse

Undervisningsdagen afholdes på en charmerende landejendom omgivet af åbne marker, fredelige skovområder og den ro, som kun naturen kan tilbyde. Her på gården på Brabækvej 10 i Aller skabes der rum for nærvær, fordybelse og ægte kontakt – både med dig selv og dine intentioner.

De landlige omgivelser indbyder til refleksion, ro og inspiration. I pauserne er der mulighed for at trække frisk luft, gå en tur i naturen eller bare nyde stilheden og det enkle liv, der omgiver os her.

Det er et sted, hvor tiden står lidt stille – og hvor du får mulighed for at komme tættere på det, du ønsker at manifestere i dit liv.
(Du finder de enkelte datoer for afholdelse og tilmelding under priser.)

Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen i mit univers på gården.

Kh Adeleya

eN DAG MED STILHED  (produktkort til Simplero)